Beskrivelse
Lyde og vibrationer fra gong, synge- og krystalskåle, vokal og andre meditative instrumenter, som støtter dig i at slippe fysiske og psykiske spændinger. Lydende vil guide dig i en dybere hvilen, hvor du kan mærke dine behov og hvad der er sandt for dig.
Den energi der før var bundet i spændinger, får mulighed for at flyde mere frit og vil støtte dig i at få en dybere kontakt til dine iboende naturlige kvaliteter som indre ro, kreativitet og glæde.
Formiddagen/aften vil være delt op i 2:
- En siddende lydmeditation på ca. 25 min. hvor lydende fra syngeskåle og stemme vil være det fokuspunkt, der kan støtte dig i at vende tilbag til nuét igen og igen. Der er også invitation til at synge med på vokallyde, som åbner til et friere flow i kroppen. Eller du kan blot lytte til de andres stemmer.
- Et klangbad som er en lydlig healingsrejse, der foregår liggende på bløde uldmåtter. Klangbadet støtter kroppen i at spænde af og sætte mere flow i energien ved at rense ud, tilføre og cirkulere ophobet energi. Klangbadet kan hjælpe med at få indsigter i temaer der er svære, åbne for nye veje at gå, bringe ressourcer frem til at manifestere det man ønsker, og ikke mindst åbne for vores dybere essenskvaliteter af fred og kærlighed.
Alle kan deltage uanset kendskab til meditation.
Har du ikke prøvet det før, så tag en ven med og få en sanselig og nærverende oplevelse sammen.
Pris 160 kr.
10 pladser
Kom i god tid – døren åbnes 15 min. før
Medbring egen yogamåtte/lagen, tæppe og pude.