lydhealing og yoga

 

Tidligt i mit liv har jeg interesseret mig for menneskets psyke og dets relation til omverden båret af en naturlig nysgerrighed til at forstå mig selv og andre menneskers bevægegrunde bag deres adfærd. Jeg har siden 1998 primært beskæftiget mig med at støtte børn og voksne sideløbende med min egen personlige og spirituelle rejse.

Jeg er optaget af, at vi mennesker får mulighed for at åbne vores sanser og bevidsthed, så vi sammen kan skabe et mere bæredygtigt samfund.  At vi allerede i daginstitutionen og skolen støtter børn i at kende og anerkende sit eget indre liv, hvor de lærer at mærke sig selv, forstå og handle på deres følelser. At de lærer empati, at se andres perspektiv og kan have medfølelse og omsorg for andre. Og ikke mindst at de får forståelse for en større verden og dens kompleksitet og derigennem lærer, hvordan systemer interagerer og skaber net af indbyrdes afhængighed.

Jeg modtager jævnligt supervision og er medlem af Dansk Psykoterapeutforening.