Jeg oplevede en unik og smuk lyd rejse. Mayaya kontaktede min krop og sjæl med kærligt nærvær og opmærksomhed. En gave jeg gerne giver mig selv igen. 
Anette 

Jeg har gået til Yin Yoga hos Mayaya hver torsdag i flere år. Kombinationen af langsom yoga og lydvibrationer er fantastisk afstressende og giver masser af frisk energi. Det foregår i lyse og rolige lokaler, og så er Mayaya tilmed en behagelig yoga-instruktør 🙂
Bjarke

Jeg har været hos Mayaya mange gange i løbet af de seneste 3 år. Jeg får lyd – og klangterapi jævnligt og
oplever, at det giver afspænding og healing af både fysiske som mentale fastlåsninger, spændinger og smerter.
Derudover har jeg deltaget i udendørs yogasessioner og klang/gong bade. Mayaya er en nænsom,
indlevende og meget dygtig underviser, og jeg oplever at al hendes undervisning bliver tilpasset gruppen af deltagere på fineste vis.
Jeg har erfaret og oplevet at Mayaya har en stor viden om kroppens reaktioner ved stress og andre traumatiske belastninger.
Ligeledes har jeg haft et givende samarbejde med Mayaya omkring kursusforløb, hvor vi begge har været undervisere.
Der forlyder stor ros til Mayaya fra de deltagende kursister.
At komme i ”Huset for Samklang” er en fornøjelse. Huset indgyder ro og imødekommenhed.
Susanne Konnerup


For mig er yoga selvforkælelse. Jeg finder en ro og balance gennem yoga- og åndedrætsøvelser, meditation og afspænding. I Huset For Samklang guider Mayaya på sin rolige og grundige måde os gennem sin yogapraksis. Der er et unikt nærvær og en meget professionel tilgang til deltagerne. Med klangskåle og andre instrumenter skabes et helt særligt lydunivers til øvelserne. Jeg kan ikke undvære min ugentlige yogapraksis hos Mayaya.
Lisbeth  

Smittende rolig, lys og venlig atmosfære.
Dybtgående øvelser til stive led, sind, sener, muskler.
Du går derfra måske endda selv roligere, lysere, venligere.
Anne.

Det betyder rigtig meget for mig at gå til yoga. Jeg har tidligere kørt rigtig mange kilometer på mit arbejde og her var det guld værd at jeg en gang om ugen blev ”rettet ud”, fik skabt en bedre kontakt til min krop og mentale tilstand. Nu hvor jeg arbejder mere fysisk har jeg lige så meget brug for at slappe af i min krop og finde ind til en kontakt mellem hoved og krop. Yoga er noget jeg ser frem til i ugen og kan tydeligt mærke, hvis der springes en uge over.
Mayaya er yderst professionel i sin undervisning og hun udviklinger undervisningen så det både er med kendte øvelser og samtidig med nye øvelser, der bygger oven på det kendte. Mayaya har en dejlig personlighed, der får én til altid at føle sig velkommen, og Huset for Samklang udstråler en varme og hjemlighed, der gør det hjerteligt at komme i Huset.
Palle, 62 år og med flere års deltagelse i yoga ved Mayaya.

Jeg har gået til yin yoga i et års tid i Huset for Samklang. Jeg kendte ikke denne version af yoga, men er kommet til at sætte pris på de lange, rolige stræk i en ældre krop, der gør ondt her & der. Det jeg især er blevet opmærksom på i denne træning er, at det er helt i orden at stable sig op med klodser og puder for at kunne slappe af i stillingerne – man skal ikke tvinge kroppen, men lade den arbejde i sit eget tempo.
Min største overvindelse har nok været klangskålene og de lyde/den musik, som Mayaya leverer, mens vi slapper af og træner – jeg må nu efter det første år erkende, at lydbølgerne fra instrumenter og skåle har en virkning på krop og sind – det giver en helt utrolig afslapning – og Mayaya er dygtig – det er små improviserede koncerter, vi får hver gang. Sammen med musikken guider Mayaya os til øget opmærksomhed på mentalt og fysisk nærvær – vi får hjælp til at gå på opdagelse i vores kroppe – muskler, følelse, tanke, lyde osv.
At blive budt indenfor i et privat hjem viser storsind – vores lille hold træner i et smukt indrettet rum, hvor træningsudstyr er til rådighed, og som Mayaya bruger til individuel støtte, som vi nu hver især har brug for. Og så er det helt fantastisk at kunne ‘gå til noget’ i Esby, hvor jeg bor.
Louise, 62 år

Ro, nærvær og omsorg kendertegner yogaundervisningen i Huset for Samklang.
Mayayas store faglighed, tydelig og venlig guidning skaber et tillidsfuldt rum, som gør det trygt at give sig hen til yogaens mange forskellige
bevægelser og stillinger. Og så er yoga i Huset for Samklang så meget mere end yoga! Det er også et bad i lyd.
Lyden af stilhed og lyden fra akustiske toner som fint og afstemt understøtter de yogiske bevægelser. 

Undervisningen foregår på et lille hold i et meget smukt rum, og det sætter de ydre rammer for en æstetisk, sanselig og eksklusiv yogatime. Yogatimen er for mig en bevægelse af krop og sind som skaber en ro og nysgerrighed, som jeg prøver at bringe med mig i det pulsererende hverdagsliv. 
Marianne Sommer Herløv

 

Harmoni
Jeg mærkede noget da jeg gik ud af din gadedør, der var fravær af behov for at sætte øretelefonerne til og spille noget ‘baggrunds-støj’
mens jeg gik, ved søen og planetariet ku jeg mærke at støvlerne passede ualmindeligt godt at benene var, ja i harmonisk bevægelse, og alt var såre godt, med fugle mennesker, biler whatever. det var der altsammen og der var intet der forstyrrede eller tiltrak. det fortsatte i toget og på cyklen hjem… jo det har givet mig harmonien tilbage….
tak for i dag, det er fint at være hos dig.
Knus Palle

Jeg har været til klangmassage ved Mayaya, og det var en dyb forløsende og fredfyldt oplevelse. Jeg fik forløst nogle spændinger i ryggen og fik indsigt i nogle psykiske mønstre. Hun mødte mig på en varm og rummende måde, der fyldte mig med tryghed og lysten til at hengive mig til processen. Jeg kan varmt anbefale hende.
Med kærlig hilsen Gitte Holst Larsen

Megen varme og ro. Jeg havde en oplevelse af mine energier blev samlet i kroppen. Jord forbindelse. Jeg forlod klang og lyd massagen med en større krops bevidsted og ro. Mine varmeste anbefalinger!!
Mange hilsner Christina Zimmer.